Ledig stilling som

Lastbilchauffør

Lastbilchauffør med kran- og byggepladserfaring søges


– god løn, fast ansættelse og moderne materiel

 

Er du en erfaren lastbilchauffør, der trives med ansvar, kørsel på byggepladser og krankørsel? Så har vi en fuldtidsstilling til dig hos Murermester J. Ole Pedersen A/S.

Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst chauffør til kørsel med materialer og materiel til og fra vores byggepladser. Du får ansvaret for, at leveringer sker til tiden, så arbejdet på pladserne kan forløbe som planlagt.

Vi lægger vægt på, at aftaler bliver overholdt, og at materiellet bliver behandlet ordentligt. Du arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med byggepladserne og lageret.

Du kører primært mellem vores lager i Kvistgård og byggepladserne og har ansvar for den lastbil og det udstyr, du kører med.

Dine arbejdsopgaver:

  • Transport og levering af materialer til byggepladser
  • Flytning af platforme og materiel
  • Sortering og pakning på lageret i Kvistgård
  • Vedligeholdelse af lastbiler og andet materiel

Vigtigt: Har du ikke erfaring med krankørsel, er stillingen desværre ikke relevant.

Vi tilbyder:

  • Attraktiv løn, pension og sundhedssikring
  • Ordnede forhold og fast ansættelse
  • Frihed under ansvar
  • En moderne lastbilpark
  • Et stærkt fællesskab og gode arbejdsforhold
  • Mulighed for at tage bilen med hjem

Vi forventer, at du:

  • Har kørekort kat. CE
  • Har kran E-certifikat (over 30 tm)
  • Har EU-bevis og førerkort
  • Har erfaring med kørsel til byggepladser
  • Er stabil, fleksibel og tager ansvar
  • Taler dansk og gerne engelsk

Interesseret?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@jop.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
Henrik Dahl Pedersen på telefon 40 50 77 02.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lidt om JOP:

Murermester J. Ole Pedersen A/S er en moderne og solid byggevirksomhed med mere end 60 års erfaring inden for murerfaget. Vi er specialiserede i store mureropgaver, flise- og klinkearbejder, naturstensprojekter og renoveringsopgaver for både private og erhvervskunder i hele landet.

Med omkring 130 dygtige medarbejdere kombinerer vi traditionelle håndværksværdier med en innovativ tilgang, der sikrer kvalitet og holdbarhed i alt, hvad vi leverer. Som en familieejet virksomhed sætter vi ordentlighed og samarbejde højt, og vi har altid plads til flere, der brænder for godt håndværk og fællesskab.