Om os

Om JOP A/S

Visionen

Bygget på tradition
Skabt til fremtiden

Vi er en familieejet murervirksomhed med over 60 års erfaring og mere end 130 dedikerede medarbejdere. Vores team består af dygtige fagfolk, der står klar til at løse dine byggeopgaver. Fra nybyggeri og renovering til flise- og naturstensarbejde leverer vi håndværksmæssigt gennemførte løsninger, der holder – hver gang.

Med udgangspunkt i klassiske håndværkstraditioner og en kvalitetsbevidst kundekreds har Murermester J. Ole Pedersen A/S tilføjet nye dimensioner til det grundlæggende håndværk. Vi matcher et stadigt mere konkurrenceintensivt marked med høje krav til kvalitet, præcision, troværdighed og kontrol over vores egne processer.

Vores vision er fortsat at vokse og bygge videre på de stolte håndværkertraditioner, der ligger til grund for vores virksomheds fundament. Vi sigter mod at forny branchen, samtidig med at vi bevarer de værdier, som har gjort os til en respekteret spiller i branchen.

130 Dedikerede
medarbejdere

Jørgen Ole Pedersen med sønnerne
Henrik Dahl Pedersen og Christian Dahl Pedersen

Vores

Historie

Det hele begyndte i 1964, da murermester Jørgen Ole Pedersen løste næringsbrev – det blev startskuddet til en traditionel murerforretning.

I 1987 og 1989 kom sønnerne Henrik og Christian Dahl Pedersen med i firmaet, og i 1993/1994 overtog de virksomheden gennem et generationsskifte, samtidig med at den blev omdannet til et A/S.

Siden da har virksomheden udviklet sig markant. Fra specialister i flisearbejde har vi udvidet til en bred vifte af mureropgaver med særlig kompetencer inden for skalmuring, og løst flere tusinde projekter i ind- og udland. I dag beskæftiger vi over 130 dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver dag er med til at bygge videre på vores stolte håndværkstraditioner.

På vores kontor i Kvistgård hænger næringsbrevet fra 1964 og Jørgen Ole’s svendebrev fra 1961 som påmindelser om vores oprindelse og den rejse, vi er på. En rejse, vi er utroligt stolte af.

Vores

Løfte

At bygge bygninger er en tillidssag. At bygge bygninger af den aftalte kvalitet, til den bedst mulige økonomi og være færdig på det aftalte tidspunkt er et spørgsmål om holdninger. Holdninger til at formulere og efterleve kvalitetsstandarder, til at definere og yde service, til at lære af egne erfaringer og til at brænde for en målsætning om, at alt hele tiden kan gøre lidt bedre.

Murermester J. Ole Pedersen A/S ønsker hele tiden at blive lidt bedre. I tillidsfuldt fullservice servicesamarbejde med vores kunder yder vi komplet rådgivning før byggeriet, gennemfører det aftalte projekt og lukker først døren bag os, når vi er sikre på, at vores mål er nået.

Bedste håndværk
Siden 1964